Plan og mål for emneugen

Emnet er Pakistan.

Forslag til evt. underemner til de forskellige værksteder (Mad, bagværk og drikke, Tøjstil, Traditioner og kultur, Musik, Lollywood, Historie, Seværdigheder, Geografi/klima/vejret, Sproget og alfabetet,

Kendte pakistanere m. m).

Emnet er valgt pga at skolen de sidste par år har modtaget flere pakistanske elever, som vi gerne vil inkludere mere. Vi vil give disse få elever mulighed for at brillere med deres viden og føle sig anerkendt.

Emnet er desuden bredt og har adskillige muligheder for faglig og kreativ udfoldelse. Eleverne lærer om den pakistanske kultur og drager sammenligninger mellem deres egen kultur.

Vi har valgt at blande klasserne på tværs i hhv. indskolingen og mellemtrinet, så klasserne lærer hinanden bedre at kende og lærer at arbejde sammen. Eleverne kan med fordel bruge hinandens kompetencer til at løse en given opgave og nå et fælles mål.

 

Billeder fra en vellykket emneuge om Pakistan for 0. – 6. klasse der bl.a. bød på pakistansk dans, viden om skolegangen i Pakistan, fremstilling af nøgleringe og Naan-brød samt meget andet 🇵🇰🇵🇰

I udskolingen blev det til en lærerig projektuge der handlede om Grænser, herunder MeToo, VM i Qatar og Terrorisme. Ugen blev afsluttet med en fælles skøjtetur for udskolingen.