I 5. klasse har vi arbejdet tværfagligt i dansk og billedkunst med kunstneren Thomas Dambo og hans fantastiske skovtrolde. Vi har undersøgt, hvordan genbrugsmaterialer kan få nyt liv og forvandles til spændende kunstværker, og vi har arbejdet med troldenes univers og de historier, der knytter sig til dem.
Som afslutning på vores forløb besøgte vi ARKEN, hvor eleverne deltog i et undervisningsforløb med fokus på Thomas Dambos kunst, hans imponerende trolde og brugen af genbrugsmaterialer. Her fik vi inspiration, nye perspektiver på kunst og bæredygtighed og mulighed for at opleve kunsten helt tæt på.
En spændende og inspirerende afslutning på et forløb, hvor fantasi, kreativitet og genbrug har gået hånd i hånd! 🌿✨