Krise og beredskabsplan

Ulykker på skolen:

Hvis en elev kommer til skade på skolen, skal den tilstedeværende lærer sørge for at bringe eleven på kontoret. Klasselæreren skal orienteres og klasselæreren skal sammen med kontoret vurdere skadens omfang og herefter vurdere om hjemmet skal kontaktes.

Hvis kontoret eller klasselæreren vurderer at eleven skal på skadestuen skal forældrene kontaktes så de kan tage deres barn på skadestuen. Hvis forældrene ikke kan kontaktes, så skal klasselæreren tage med eleven på skadestuen til der opnås kontakt til forældrene. Hvis klasselæreren ikke er til stede eller ikke kan tage af sted sendes en af de øvrige lærere, som underviser eleven.

Ulykker på tur, lejrtur eller studietur:

Hvis en elev kommer til skade på en tur, ringes der til kontoret, som derefter ringer forældrene op. Skal eleven på skadestuen tager den ene lærer med, mens den anden lærer bliver med de øvrige elever. Er klassen på lejrtur kan læreren selv kontakte forældrene og hvis skaden kræver behandling tager den ene lærer med eleven på skadestuen mens den anden lærer bliver tilbage med de øvrige elever. Hvis skaden er meget alvorlig, bedes forældrene hente eleven fra lejrturen.

Er en klasse på studietur, har læreren de nødvendige oplysninger til selv at kontakte forældrene og evt. aftale med forældrene at eleven bliver tjekket på et sygehus eller på en skadestue. Skolens forsikring dækker omkostningerne. Er eleven så alvorligt skadet at han/hun skal hjem, rejser en lærer tilbage med eleven mens de øvrige lærere bliver tilbage med resten af eleverne.

Beredskab ved bombetrussel (terror):

Hvis en lærer eller ledelsen oplever en bombetrussel skal han/hun reagerer ved at:

– Holde den telefoniske samtale kørende så længe som muligt, da det øger politiets mulighed for sporing, selv hvis henvendelsen skulle vise sig at være falsk.

– Notér flest mulige oplysninger vedrørende henvendelsen, stemme, køn, accent mm.

– Vær rolig og vær venlig

Hæft dig ved truslens ordlyd

– stil spørgsmål om hvornår det skulle ske, hvad der vil ske og hvordan det vil ske mm.

– Kontakt politiet

– Giv ledelsen besked med det samme

– igangsæt evakueringsplanen

Hvis man finder noget mistænkeligt

– Rør ikke ved genstanden

– Kontakt politiet

– Kontakt ledelsen med det samme

– Igangsæt evakueringsplanen

 

Ved skoleskyderi

– Få alle børn placeret under vinduet

– Få døren barrikaderet

– Luk vinduer og gardinerne

– Forhold jer fuldstændigt rolige

– Prøve IKKE at tale skytten til fornuft

– Ring 112

– Kontakt ledelsen

– Ledelsen udsteder, et langvarigt ring, på skoleklokken

Procedure for alvorlig sygdom eller dødsfald

Når et barn mister nogen:

– Skolen og SFO’en orienteres

– Lærerne og pædagogerne orienteres, ved fravær af en lærer ringes læreren op eller der sendes en besked

– Klasselæreren fortæller klassens elever om hændelsen og forældrene orienteres også

– Klasselæreren/ledelsen tager kontakt til familien

– Klasselæreren samarbejde med de øvrige lærere om, hvordan der skal tages imod eleven og SFO’en drøfter hvordan de bedst muligt tager imod eleven efter skoledagen er omme.

– Klasselæreren mærker efter og har opfølgningssamtaler med eleven og med klassen hvis det er nødvendigt

Når klassen mister en elev eller en lærer:

– Skolens ledelse informerer personalet

– Klasselæreren forbereder hvordan beskeden skal meddeles til eleverne

– Klasselæreren er opmærksom på de elever, der reagerer voldsomt og muligvis får brug for hjælp til at håndtere beskeden

– Klasselæreren taler med eleverne om det

– Klasselæreren kontakter forældrene efter aftale med ledelsen om klassen/personalet skal deltage til begravelsen (der købes blomster)

Når skolen mister en medarbejder

– Lederen kontakter familien

– Lederen orienterer personalet

– Der aftales om der deltages til begravelsen

– Personalet samles til en mindehøjtidelighed

Psykisk førstehjælp/hjælp (krise)

Hvis en medarbejder oplever voldsom psykisk påvirkning som følge af fysisk eller psykisk vold eller trusler eller har været udsat for en alvorlig ulykke eller dødsfald skal der gives psykisk førstehjælp

– Psykisk førstehjælp kan gives af lederen eller en lærer

– Vigtigt at der lyttes til medarbejderen og der er fokus på om medarbejderen udviser tegn på panik

– Medarbejderens ægtefælle eller anden familiemedlem kontaktes

– Lederen sørger for at anmelde skaden

– Lederen/medarbejderen vurderer om politiet skal kontaktes

– Mulighed for at opsøge professionel hjælp undersøges, hvis dette er nødvendigt

 Antimobningsstrategi 

 

Mobning er en ikke accepteret handling på Al-Hilal skolen. Vi har nul tolerance overfor mobning og vi prioriterer elevernes trivsel meget højt. På Al-Hilal skolen er det vigtigt for os at eleverne dannes til at respektere og acceptere hinandens forskelligheder.

På Al-Hilal skolen, er der et tæt samarbejde mellem, lærerne, ledelsen og forældrene omkring elevernes trivsel. Det tætte samarbejde skal sikre at skolen skaber nogle trygge rammer for eleverne.

Hvad er mobning?

Mobning er, når en person gentagne gange eller over tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.

Mobning foregår ofte i en situation hvor der er ubalance i forholdet og den mobbede ikke kan forsvare sig eller sige fra overfor situationen. Drilleri er ofte mellem to, hvor imens drilleri bliver til mobning når magtforholdet ændrer sig og mobberen typisk bliver bakket op af medløbere.

Mobning kan fx være:

– Fysisk vold som fx skub, slag og spark

– Trusler, hån, og negative kommentarer til fx ens udseende, tøj, navn eller lugt

– Kropssprog der udviser en form for eksklusion eller hån

– Handlinger der kan tolkes som et fravalg af en person og dermed medføre en form for social isolation

Elever oplever ofte konflikter og det er vigtigt at lærerne kan skelne mellem en konflikt og mobning. En konflikt opstår gennem uenighed om en given ting/situation og her vil en konfliktmægling være en god respons på den pågældende situation, men konfliktmægling kan ikke bruges i en mobningssituation.

Hvordan forebygger vi mod mobning på Al-Hilal skolen?

  1. Klassernes teams samarbejder tæt om trivsel i de forskellige klasser. De skal løbende samarbejde om at udføre sociale aktiviteter, der styrker elevernes bånd til hinanden.
  2. Klassernes lærere skal have øget fokus på den almene dannelse, som omfatter elevernes forståelse af og respekt for andre.
  3. Der afholdes flere sociale aktiviteter imellem klasserne for at styrke elevernes sociale bånd til andre elever på samme trin.
  4. Klasselæreren arbejder løbende med at fremme den gode tone
  5. Arbejde med undervisningsmaterialer om trivsel fra bl.a. Red Barnet
  6. Det skal være meget tydeligt for eleverne hvem de skal henvende sig til, hvis de oplever mobning eller ubehagelige situationer som kan udvikle sig til mobning.
  7. Have klare regler og retningslinjer for hvilken adfærd man ønsker at have på skolen. Eleverne må ikke være i tvivl om hvad man må og hvad man ikke må på skolen
  8. Eleverne inddrages i arbejdet med hvordan man skaber en god klassekultur og hvordan de ønsker at man behandler og taler til hinanden

 

Digital mobning:

Den digitale mobning foregår via digitale medier som fx mobiltelefonen eller internettet. Digital mobning er når en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, krænket eller gjort grin med. Den digitale mobning kan fx foregå på diverse sociale medier som fx Facebook, Instagram, Snapchat eller Tiktok. Det kan foregå offentligt på nettet eller i skjulte grupper på nettet.

Digital mobning kan foregå på mange forskellige måder og nogle gange er mobberen kendt og andre gange er mobberen ukendt. Det er meget svært at holde styr på hvad der deles på nettet og særligt i de lukkede grupper og delingen af krækende materiale kan spredes meget hurtigt og det kan være meget svært at stoppe. Lærerne kan have meget svært ved at spotte den digitale mobning.

Elever der oplever digital mobning kan opleve dette i alle døgnets 24 timer og det kan være meget svært for den pågældende elev at slippe væk fra den.

Hvordan forebygger vi mod digital mobning?

  1. Eleverne skal lære hvordan man begår sig på nettet og de sociale medier.
  2. Eleverne skal lære hvordan man skal opføre sig på nettet. Det er en del af den almene dannelse at kunne opføre sig ordentligt, også på nettet.
  3. Lærerne indsamler elevernes mobiltelefoner i skoletiden
  4. Lærerne informerer forældrene om vigtigheden af at eleverne lærer hvordan de skal opføre sig på nettet og at skolen ikke accepterer digital mobning.
  5. Lærerne snakker med forældrene om vigtigheden i at de tager digital mobning seriøst og at de påtager sig ansvaret for at tale med deres børn om hvordan man skal opføre sig på nettet
  6. Der undervises i digital opførsel som et led i at få styrket den digitale dannelse

Hvis mobning sker på skolen, Hvad gør vi så?

  1. Enhver elev der henvender sig til en voksen med et mobningsproblem SKAL ses og høres.
  2. Enhver lærer der oplever en henvendelse om et mobningsproblem SKAL reagere på situationen. Læreren er forpligtet til at tage fat om problemet og udarbejde en konkret handlingsplan for den pågældende situation.
  3. Ledelsen skal orienteres om situationen
  4. Læreren skal have en samtale med mobberen og mobbeofret
  5. Mobberens forældre skal orienteres om situationen og der skal gives klar besked om at denne type adfærd er forbudt på skolen
  6. Derudover skal læreren også henvende sig til medløberne og deres forældre, og de skal også have klar besked om at mobning er forbudt
  7. Lærerne, forældrene og ledelsen skal samarbejde om den handlingsplan som udarbejdes og det er deres ansvar at sørge for at der bliver taget hånd om problemet. Derudover er det vigtigt at der løbende bliver fulgt op på om planen overholdes
  8. Det er vigtigt at der evalueres på alle gennemførte handleplaner. Lærerne skal derfor evaluere på et handlingsforløb til teammøderne
  9. Læreren/klasselæreren skal sørge for at have mere fokus på trivslen i klassen efter en mobningssituation og sørge for at få styrket det sociale bånd imellem eleverne.
  10. Læreren skal sørge for at orientere de øvrige lærere samt SFO’en om de forskellige hændelser

Voldspolitik

Vold er enhver form for fysisk eller psykisk overgreb mod en anden.

Formålet med at udarbejde en voldspolitik er at der ønskes en fælles adfærd og holdning som forebygger mod vold og voldsepisoder. Derudover er målet at give alle på skolen redskaber til at kunne håndtere situationer, hvori vold indgår og at der gives den rette støtte når voldsepisoderne opstår.

 

Vold/trusler udført af lærer mod elev

– Informer ledelsen med det samme!

– Ledelsen sørger for at informere TR og AMR om hændelsen

– Ledelsen kontakter elevens forældre, for at fortælle om hvad der er sket

– Lederen indkalder læreren til samtale om hændelsen (TR og/eller AMR kan deltage som bisidder)

– Afhængig af voldsepisodens omfang, vurderer skolens leder hvilke konsekvenser det skal have for læreren

– Skolen skal sørge for at tilbyde psykisk hjælp til ofrene hvis dette er ønskeligt

 

Vold/trusler udført af elev mod lærer:

– Informér ledelsen med det samme!

– Ledelsen sørger for at informere TR og AMR om hændelsen

– Ledelsen kontakter elevens forældre

– Afhængig af voldsepisodens omfang, vurderer skolens leder om hvorvidt eleven sendes hjem efter at have orienteret forældrene.

– Ledelsen indkalder elev, forældre og læreren til samtale om hændelsen og eleven og forældrene orienteres om hvilke konsekvenser den pågældende voldsepisode har for eleven.

– TR og/eller AMR kan deltage som bisidder til mødet efter ønske fra læreren.

– Afhængig af voldsepisodens omfang, vurderer skolens leder hvilke konsekvenser det skal have for eleven

– Episoden anmeldes af ledelsen til arbejdstilsynet og arbejdsskadetilsynet.

– Skolen skal sørge for at tilbyde psykisk eller anden hjælp til ofret.

 

Vold og trusler mellem elever

– Samtale med klasselæreren og ledelsen

– Samtale med forældrene

– Hvis eleven fortsætter med at yde vold mod andre, skal der udarbejdes en handleplan

– Klasselæreren udarbejder en handleplan for hvert enkelt barn

– Klasselæreren opsætter nogle mål i samarbejde med de øvrige lærere og evt. elevens forældre

– Forældrene skal samarbejde om det

– Klasselæreren har en samtale med de enkelte elever og giver dem nogle konkrete redskaber til håndtering af fx vrede

– Følg op på handleplanen – hvordan hjælper man eleverne videre. Hvis handleplanen ikke har virket, skal en konsekvens drøftes med skolens ledelse.

– Evaluer handleplanen

– Inddrag PPR, SSP eller skolesocialrådgiveren hvis det kan hjælpe

 

Handleplanen:

Klasselæreren samt elevens øvrige lærere sørger løbende for (i timerne) at udvikle elevernes forudsætninger og kompetencer i forhold til de opstillede mål fra handleplanen. Derudover sørger skolen for at stille fx en gårdvagt/lærer til rådighed i de to frikvarterer. Denne gårdvagt/lærer har til opgave at være sammen med de elever (max 5 ad gangen) som der laves en handleplan for. Gårdvagterne/lærerne får besked på hvilke udfordringer de enkelte elever har og sørger også for at udvikle deres forudsætninger og kompetencer i forhold til deres handleplaner og ud fra klasselærerens anbefalinger og anvisninger. Det er klasselærerens opgave at følge elevernes udvikling og vurdere hvornår eleven ikke længere har behov for at følge handleplanen. Handleplanerne skal være tilgængelige for lærerne.

 

Forebyggelse:

– Jævnlige screeninger: Lærerne skal løbende spotte om nogle elever kan have brug for hjælp før de udvikler voldelige tendenser derudover skal lærerne også holde øje med radikaliserings tendenser blandt eleverne.

– Skoleregler/klassens regler skal være tydelige

– Løbende arbejde med trivsel

Stresspolitik

Formålet med at udarbejde nærværende stresspolitik er at forebygge mod at medarbejderne rammes af stress på vores skole. Vores skole skal være et sted, hvor det er rart at være og hvor man har det godt. Vi vil bestræbe os på at skabe de rette arbejdsforhold for hver enkelt medarbejder, så denne føler sig godt tilpas og er glad for at gå på arbejde.

 

Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Det er vigtigt at man er opmærksom på stresstegn, så man kan reagere på det i tide. Stress opstår typisk når der ikke længere er en balance mellem kravene til arbejdet man udfører og de muligheder og kompetencer man har for at leve op til kravene.

 

På Al-Hilal skolen ønsker vi at skabe en kultur, hvor det ikke er tabubelagt at tale om stress. Det er vigtigt at alle medarbejdere passer på hinanden og reagerer, hvis nogen viser tegn på stress.

 

Tegn/symptomer på stress kan fx være øget sygefravær, søvnløshed, hyperventilation, aggressivitet, ubeslutsomhed, hukommelsesbesvær, ulyst mm.

 

For at forebygge mod at medarbejderne rammes af stress vil skolen sætte fokus på følgende:

 

  1. Hvis en medarbejder viser tegn på stress er det vigtigt at han/hun giver besked til skolens ledelse, AMR eller TR så man kan drøfte hvordan der kan lettes på den pågældende medarbejders arbejdsbyrde i en periode og derefter løbende evaluere på medarbejderens situation

 

  1. Hvis en medarbejder mistænker en kollega for at have stress eller begyndende stresssymptomer, skal han/hun gøre skolens ledelse, AMR eller TR opmærksom på dette, så der kan reageres på det før det evt. bliver værre.

 

  1. Lære medarbejderne at prioritere imellem deres arbejdsopgaver

 

  1. Rolleklarhed: Det er vigtigt at der er en klarhed omkring rollefordelingen på arbejdspladsen. Jo tydeligere rollerne er, desto mere formindskes stressniveauet. Det modvirker samtidigt et negativt psykisk arbejdsmiljø.

 

  1. Tydelig ledelse: Det er vigtigt med den tydelige ledelse for både at forebygge stress såvel det negative psykiske arbejdsmiljø.

 

  1. Mentorordning til nye ansatte

 

  1. Undersøge om arbejdsopgaverne passer til den pågældende medarbejders kapacitet og kunnen. Det er vigtigt at man ikke forventer mere eller mindre end hvad medarbejderen rent faktisk kan.

 

  1. Bruge APV’en til at spotte eventuelle tegn på stress hos medarbejderne

 

  1. Arbejdsmiljøgruppen skal sikre at der er løbende fokus på det psykiske arbejdsmiljø

 

  1. Skolen prøver så vidt som muligt at tilgodese de forskellige medarbejders personlige udfordringer.

 

  1. Medarbejderne kan benytte muligheden til MUS-samtalen til at nævne at de har stresssymptomer eller måske er ved at blive stressede.

IT-Sikkerhedspolitik

Al-Hilal Skolens IT-sikkerhedspolitik er til for at skabe en forståelse hos medarbejderne og eleverne for hvorledes skolens IT-udstyr tænkes anvendt.

 

På Al-Hilal skolen ønsker vi at give alle god mulighed for at anvende skolens IT-faciliteter på en forsvarlig måde. Derfor har skolen en anvendelsespolitik som bør overholdes.

 

Skolens IT-faciliteter skal primært bruges i forbindelse med undervisning og andet relevant arbejde på skolen. Det er tilladt at bruge skolens computere til andet end undervisningsformål når blot anvendelsespolitikken overholdes. Ligeledes må egne computere gerne benytte skolens trådløse net, såfremt anvendelsespolitikken overholdes.

 

Skolen er i gang med en digitaliseringsproces, hvor undervisningen i højere grad vil foregå ved brug af digitale midler og materialer. Vi benytter Microsoft Teams som platform for skolens virtuelle undersining.

 

Det er kun godkendte brugere der må anvende skolens computere og netværk. Brugerne skal huske at logge af efter endt brug af skolens computere.

 

For lærere og elever anvendes brugernavne og adgangskoder, der er identiske med de pågældendes oprindelige UNI-login.

 

Ikke tilladt brug af skolens computere og netværk:

–  Brugeren må ikke ændre maskinens opsætning uden en aftale med den IT-ansvarlige på skolen.

– Det er ikke tilladt at downloade, installere eller gemme software, herunder freeware og shareware uden              en accept fra den IT-ansvarlige.

– Det er ikke tilladt at bruge skolens computere eller netværk til at udtrykke politiske eller racistiske   holdninger.

– Det er ikke tilladt at besøge hjemmesider, der opfordrer til vold eller indeholder pornografisk materiale.

– Skolens accepterer ikke at man benytter skolens netværk eller computere til at udbrede materiale eller udtrykke holdninger der strider imod dansk lovgivning.  

– Det er ikke tilladt at bruge en andens log-in eller password

– Det er ikke tilladt at give eller dele sit log-in eller password med andre

– Det er ikke tilladt at spamme

– Al form for digital mobning og chikane er ikke tilladt

– Det er ikke tilladt at sende personfølsomme oplysninger via almindelig mail

 

 

Alle elever og lærere har hver især en individuel mappe på serveren (Z-drevet). Lærerne har kun adgang til relevante elevmapper. Elever har ikke adgang til andre elevers mapper, ligesom lærere ikke har adgang til andre læreres mapper.

 

Backup af data sker cyklisk til Seagate NAS 3 gange per måned. Her benyttes programmet Cobian backup. Antivirus på serveren er Microsoft Defender. Antivirusprogrammerne opdateres automatisk. Serverne opdateres med de seneste sikkerhedsopdateringer. Skolens netværk er forsynet med Firewall.

 

Det er vigtigt at medarbejderne er opmærksomme når de udskriver personfølsomme oplysninger. Det er medarbejderens ansvar at disse oplysninger ikke bliver tilgængelige for andre.

 

Skolen benytter sig af en sikker mail, når der skal sendes personfølsomme oplysninger.

 

Installation og afinstallation af programmer og styresystemer varetages af den IT- ansvarlige på skolen.

 

Vedligeholdelse af serverne og netværk varetages af den IT-ansvarlige på skolen.

 

Brugernes rettigheder samt restriktioner vedligeholdes af den IT- ansvarlige på skolen samt skolelederen.

 

Håndtering af samt forebyggelse mod seksuel chikane

Det kan være svært på en arbejdsplads at vurdere, hvad der skal kategoriseres som uacceptable omgangsformer, herunder seksuel chikane. Derfor har vi på Al-Hilal skolen valgt at sætte fokus på emnet. Vi vil sikre os et godt og trygt arbejdsmiljø, der forebygger mod seksuelle krænkelser. Derudover er det vigtigt for os som skole og arbejdsplads at have en klar procedure for hvad skolens politik er på området, samt hvordan skolen håndterer sager som disse.

 

Hvad er seksuel chikane?

Seksuel chikane kan udøves af både mænd og kvinder og betyder, at et andet menneskes værdighed krænkes ved en række seksuelle tilnærmelser af både fysisk og psykisk art.

 

  1. Vi har nul-tolerance overfor sexisme og seksuel chikane/krænkelse. Det er en uacceptabel adfærd på skolen og derfor er det vigtigt at ingen føler at det er i orden at opføre sig upassende uanset om man er ved sine fulde fem eller i påvirket tilstand. Det er vigtigt at vi er en arbejdsplads hvor alle medarbejdere kan føle sig trygge ved at henvende sig til skolens ledelse, hvis de oplever sexisme, seksuel chikane eller anden uacceptabel opførsel. Man skal i fællesskab kunne drøfte hvilken kultur man gerne vil have på arbejdspladsen og hvordan man bedst muligt skaber handlemuligheder for alle der føler sig krænket eller som har været udsat for en uacceptabel opførsel.

Eksempler på upassende opførsel:

 

  • Uønsket fysisk kontakt, herunder berøringer, klem, knib, kærtegn og lignende
  • Uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner, f.eks. sjofle historier, vittigheder, kommentarer om udseende og grove mundtlige overfald
  • Forslag, forventninger eller krav om seksuelle ydelser
  • Sjofle og kompromitterende tilbud eller invitationer til seksuelt samvær
  • Fremvisning af pornografiske billeder
  • Fysiske overgreb

 

 

  1. Skolens arbejdsmiljøgruppe har i samarbejde med skolens TR og de øvrige medarbejdere udarbejdet nogle klare retningslinjer for hvad man skal gøre hvis man oplever upassende adfærd.

– Medarbejdere der føler sig seksuelt chikaneret opfordres til at drøfte situationen med skolens ledelse. – Medarbejderen kan også henvende sig til skolens TR eller arbejdsmiljørepræsentant eller begge, med henblik på at få drøftet sagen og dermed gå videre med sagen til skolens ledelse.

– Alle henvendelser vil blive taget alvorligt og er som udgangspunkt fortrolige.

– Skolens ledelse vil bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt.

– Alle de involverede parter har ret til en saglig og fair behandling.

– Skolens (APV) vil give medarbejdere mulighed for anonymt at udtrykke at de har oplevet seksuel chikane/krænkelse.

 

  1. For at forebygge mod evt. seksuelle krænkelser på arbejdspladsen, vil der stræbes efter at skabe en dialog omkring hvad upassende adfærd er, da emner som seksuel chikane er tabubelagt og kan være

meget svære at tale åbent om. Dialogen vil tage udgangspunkt i hverdagen og der vil drøftes hvad der er en ordentlig adfærd og hvordan man ønsker at omgangstonen skal være. En klargøring af grænser vil være nødvendig og man vil forpligte sig til at overholde de retningslinjer man bliver enige om.

 

  1. Det er vigtigt at man lærer at sige fra! En god og åben dialog omkring emnet og en klargøring af grænser er afgørende for at den enkelte medarbejder kan sige fra overfor upassende adfærd i fremtiden. Det er vigtigt at medarbejdernes individuelle grænser respekteres og alle skal føle sig trygge nok på arbejdspladsen til at sige fra!

 

  1. For at sikre os mod påstande eller situationer hvor det er påstand mod påstand, er det vigtigt at undersøge om der er vidner eller andet bevismateriale fx sms’er eller billeder.

 

  1. Vi vil som arbejdsplads bevare vores fokus på at forebygge mod seksuel chikane/krænkelse. Vi vil bl.a. gennem (APV) evaluere på om der har været sager, som medarbejderne$2 mener er blevet taklet på en utilfredsstillende måde. Derudover drøftes personalepolitikken hvert år inden skolestart, så alle bevarer fokus på emnet og ikke er i tvivl om hvad man skal gøre hvis man oplever upassende adfærd.

 

  1. Skolelederen vil til enhver mus-samtale drøfte om der har været ubehagelige sager, som han skal være opmærksom på eller reagere på.

 

Seksuel chikane mellem elever, lærer mod elev eller omvendt

 

  1. Hvis en elev oplever seksuel chikane fra enten en anden elev eller en lærer, skal han/hun henvende sig til sin klasselærer eller en anden lærer. Alle henvendelser vil blive taget alvorligt og sagerne vil som udgangspunkt blive behandlet fortroligt. Læreren henvender sig til skolens ledelse med henblik på at få løst sagen.

 

  1. Skolens ledelse vil sørge for at undersøge sagen i samarbejde med elevens lærere og forældre og skolen vil bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt.

 

  1. Hvis en lærer oplever chikane fra en elev, skal han/hun henvende sig til skolens ledelse med henblik på at få løst sin sag.

 

  1. Skolens ledelse vil sørge for at undersøge sagen i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten og skolens TR. Skolen vil bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt.

 

  1. Alle de involverede parter har krav på en saglig og fair behandling af sagerne.

 

  1. Det er vigtigt at undersøge om der er vidner eller bevismateriale i de enkelte sager, så det kan sikres at sagerne bliver behandlet ordentligt og så man undgår påstand mod påstand.

 

  1. Skolens ledelse træffer en beslutning om hvad der skal ske med den der har udøvet chikane, efter en sag er blevet behandlet.